01-04-2003Dansk Brodag
Dagens indleder: Kaj Ikast, Formand for Trafikudvalget, MF
Formiddagens tema: Skal vi fugtisolere vore broer? Hvis og hvordan?
Temaet vil blive belyst ved et teoretisk indlæg (hvorfor og hvordan beskytter vi vore broer?) og der vil blive gennemgået en række relevante beskyttelsesmetoder (traditionelle bitumenplader, isoleringsfrie brodæk, Latex beton og kunststofbelægninger) med fokus på anvendelsesområder, fordele, ulemper, levetider, udførelsestider og priser.
Hvorfor fugtisolere beton?
Den teoretiske baggrund for fugtisolering af betonbrodæk vil blive gennemgået, herunder fugtvandring og vandophobning, betonkvalitetens indflydelse, kloridindtrængning, membraner og andre belægninger.
Professor Lars-Olof Nilsson, Lunds Tekniska Högskola
Traditionelle bitumenpladeisoleringer
Principperne bag bitumenpladeisoleringen vil blive gennemgået, og der vil blive fortalt om tidligere tiders fejltagelser og de nye forberede bitumenpladeisoleringer.
Vibeke Wegan, Vejdirektoratet
Isoleringsfrie brodæk
Når vi stadig fugtisolerer nye broer (og omisolerer gamle broer), er det så fordi vi tror, at vi ikke kan lave tilstrækkelig god beton? I indlægget fokuseres på anvendelse af højkvalitetsbeton, rustfri armering, katodisk beskyttelse og fibre samt rapportering af de indhøstede erfaringer med isoleringsfrie betondæk.
Birit Buhr, COWI AS
”Made in USA” – duer det hér i Danmark?
Princippet med toplag af Latex-beton vil blive gennemgået. Kan egenskaber, udlægningsmetoder og praktiske erfaringer fra USA overføres til Danmark?
Søren G. Nielsen, Carl Bro as
Latex-beton udført som i ”Guds eget land”
Entreprenøren vil fortælle om sine erfaringer med pladsblandet latex-beton udlagt med specialgrej fra USA samt forventninger til latex-beton.
René Koch Pedersen, Per Aarsleff A/S
Kunststofbelægninger
Tynde fugtisoleringslag kan også anvendes. Foredragsholderen vil gennemgå anvendelsen af epoxy-, acryl- og polyurethan (PU) membraner og belægninger.
Hans Vagn Jensen, RAMBØLL
Orientering om Vejregler og nye EU standarder
Jørn Lauridsen, Vejdirektoratet (gennemført som aprilsnar v/ skuespiller NN)
Broer og vulkaner på Island
Indlægget indeholder en status over broerne på Island med fokus på de særlige problemer, man har omkring miljøets påvirkninger.
Einar Haflidason, Vejdirektoratet på Island
Når nu tilsynet er unødvendigt
En erfaren og dreven rådgiver vil fremlægge sine synspunkter mht. ”traditionelt” tilsyn kontra ”papir”-tilsyn, herunder bygherrens sikkerhed for kvalitet, holdbarhed og minimale fremtidige vedligeholdelsesudgifter samt de særlige krav til tilsyn og kontrol man må stille ved total-entrepriser.
Erik Skettrup, RAMBØLL
Ny Lillebæltsbro – Korrosionsbeskyttelse af bærekabler
Hovedkablerne er vanskelige at inspicere og det er næsten umuligt at udskifte de enkelte kabeldele angrebet af korrosion. Foredragsholderen vil fortælle om et igangværende miljøvenligt projekt, hvor kablerne beskyttes dels med ny bevikling uden på den eksisterende og dels ved affugtning af hovedkablernes indre.
Jens Vejlby Thomsen, Vejdirektoratet
Hvor langt går kameler på vandet?
Bahrain har været landfast med Saudi Arabien siden midten af firserne. Nu overvejes en ny mega bro mellem Bahrain og Qatar; den vil blive 45 km lang og dermed verdens længste. I Kuwait undersøges samtidig mulighederne for at forbinde Kuwait City med et landområde nord for byen. Indlægget vil give et indblik i hvilke forstudier der er udført for at skabe beslutningsgrundlag for at bygge de to broer.
Erik Yding Andersen, COWI AS
Antal deltagere: 239
Ordstyrere, formiddag:
Peter Reinholdt, Cowi
Hans Junker Hansen, Århus Amt
Ordstyrere, eftermiddag:
Arne Mølgaard, Vejle Kommune
Ib Enevoldsen, Rambøll