Dansk Brodag 2006

28-03-2006Dansk Brodag

Dagens indlederLars Pallesen, rektor, Danmarks Tekniske Universitet

Formiddagens tema:            Materialer og metoder

 

Glasfiberarmeret polyester til brobyggeri
Kan man bygge broer af "plast"? Spørgsmålet besvares med henvisning til materialets fordele og evt. ulemper samt priser og miljøforhold i forhold til traditionelle materialer.

Tage Frank Jensen, Fiberline Composites A/S
Se præsentationen

 

Nye materialer til armering af betonbroer
Foredraget omhandler først og fremmest forstærkning af broer med fiberkompositter - den dominerende fiber er kulfiber. De første anvendelser skete i Japan sidst i 1990’erne, mens teknikken i dag bruges i hele verden. Mest almindelig er forstærkning af betonbroer, men også stål- og træbroer er blevet forstærket med kompositmaterialer. Forstærkning sker primært ved brug af væv, laminat eller stænger som limes i betonens dæklag.

Professor, Dr. Tech. Björn Täljsten, Danmarks Tekniske Universitet
Se præsentationen

 

Nyt om spændkabler – nationalt og internationalt
Der gives en status for anvendelsen af forspænding (efterspænding!) i broer – i Danmark og internationalt. Der ses på hvilken teknik, der benyttes forskellige steder i verden – herunder ekstern forspænding - og hvordan udviklingstendenserne ser ud. Fremtidsperspektiverne i anvendelsen beskrives med udgangspunkt i den europæiske godkendelse ETAG.

Bjarne Landgrebe, Direktør, Skandinavisk Spændbeton A/S
Se præsentationen

 

Højstyrkebeton sandwichkonstruktioner til brodæk
Foredraget omhandler teknologien bag højstyrkebeton med fokus på anvendelsen i kombination med andre materialer som stål, træ og karbon: sandwich-konstruktioner. Der behandles både nybyggeri og rehabilitering af eksisterende konstruktioner, herunder forstærkning af ståldæk.

Bo Serwin, Contec ApS
Se præsentationen

 

Stål-beton kompositbroer – få i Danmark – mange ude
Broløsningen med anvendelse af store ståldragere i samvirke med et betonbrodæk er ikke ukendt i Danmark, men næsten ikke anvendt. Med udgangspunkt i projekteringen af store infrastrukturanlæg i UK med stor anvendelse af denne brotype kommer præsentationen bl.a. ind på historik, principper, udførelsesmetoder og anlægs­mæssige fordele.

Martin Kjær, Carl Bro as
Se præsentationen

 

Uddeling af Dansk Bro- og tunnelpris
Som repræsentant for Nordisk Vejteknisk Forbunds danske udvalg 32 “Broer og tunneler” uddelte Bjarne Landgrebe, Skandinavisk Spænd-beton igen i år Dansk Bro- og tunnelpris.

 

Brosituationen i Finland
I år står præsentationen af brosituationen i Finland for tur. Præsentationen giver et indblik i tilstanden med præsentation af den vedligeholdelsesmæssige situation og administration. Ligeledes omtales organisatoriske aspekter og de seneste nye vejprojekter, hvor der bl.a. er anvendt OPP som udbudsform.

Matti Piispanen, Head of bridges, Finish Road Administration
Se præsentationen

 

Fra Lillebælt til Messina
Projekteringen af verdens største hængebro med det imponerende frie spænd på 3,3 km forventes at blive igangsat primo 2006. Erfaringerne fra de danske projekter er en del af forudsætningerne for dette usædvanlige projekt.

Lars Hauge, Cowi
Se præsentationen

 

Hvor går broerne hen?
Den 1. januar 2007 træder den nye kommunalreform i kraft, og mange broer rundt i landet får nye ejere. I mange kommuner, selv store, har broer ikke været et opprioriteret område. Ikke fordi det ikke er et vigtigt område, men fordi der har manglet medarbejdere med ekspertisen. Mange kommuner har derfor benyttet sig af rådgivere. Amterne har derimod 1-2 eksperter på området, men jo ikke nok til, at der bliver eksperter i alle de ny kommuner, så også i fremtiden skal der bruges rådgivere til broerne. Emnet vil blive belyst ud fra de overvejelser, der gøres i forbindelse med arbejdet frem mod NY Frederikshavn kommune.

Jane Olesen, formand for Kommunal Vejteknisk Forening
Se præsentationen

 

Forsegling af revner på Storebæltsbroens ankerblokke
Foredraget beskriver hvorfor og hvordan man udstøber 70 mm profileret beton og udlægger 8 mm akrylbelægning på ankerblokkenes overside; et areal, som svarer til en international fodboldbane!

Ernst Laursen, Storebæltsforbindelsen
Se præsentationen (2,6 MB)

 

Victoria Falls Bridge – still going strong
Victoria Falls Bridge på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe er 100 år gammel, og den skal nok holde de næste 100 også. Det viser de eftersyn og bæreevneberegninger som Rambøll har udført. Foredraget indeholder en præsentation af projektet med skyldig hensyntagen til broens sceniske placering og unikke historie

Bjørn Lassen, Chefkonsulent, Rambøll
Se præsentationen

  

Antal deltagere: 248

Ordstyrere, formiddag:

Ib Enevoldsen, Rambøll
Karsten Petersen, Otto Christensen & Kaj Sørensen

Ordstyrere, eftermiddag:

John Bjerrum, Vejdirektoratet
Jens Sandager, Cowi