Dansk Brodag 2010

18-03-2010Dansk Brodag

Dagens indlederMichael Svanedirektør for transportområdet i Dansk Industri

Formiddagens tema:   Lad falde, hvad ikke kan stå – hvor langt tør vi gå.
Når sikkerheden er grænsen for reparation.

 

Administratorens vinkel – overblikket
Sikkerheden er den overordnede styrende parameter, når vedligeholdet af en bygværksmasse skal optimeres. Men hvordan sikres det, med begrænsede midler, at sikkerheden til stadighed er intakt på hver enkelt bro i en samlet bygværksmasse på flere tusinde bygværker?

Carsten F. Henriksen, Vejdirektoratet
Se præsentationen

 

Beregning af bæreevne: Når knowhow er billigere end forstærkning med beton og stål
Ved anvendelse af moderne beregningsværktøjer er det ofte muligt at dokumentere forøget bæreevne af eksisterende konstruktioner. I indlægget gives en oversigt over mulige beregningstiltag, og der vises eksempel på hvordan en gradvis fokusering og mere detaljeret beregning kan resultere i store besparelser for bygherren.

Claus Pedersen/Ib Enevoldsen
Se præsentationen

 

Til grænsen med alkalikiselramte broer
Mange af de danske broer lider af alkalikiselreaktioner og har karakteristiske revnedannelser og udludninger af beton og ser for de flestes vedkommende forfærdelige ude. Ofte rejser spørgsmålet sig, om broen skal bevares eller rives ned. Med udgangs i et par eksempler, vil dette indlæg give et overblik over hvilke renoveringsmuligheder og undersøgelser der bør gennemføres på broerne.

Erik Stoklund Larsen, Cowi
Se præsentationen

 

Vedligeholdelse af broer og bygværker i Nyborg Kommune
Nyborg Kommune igangsatte i 2009 en systematiseret opsamling af data for den ”ny” bygværksmasse (Nyborg, Ørbæk og Ullerslev Kommune samt delvist Fyns Amt). Status for dette ridses op. Tilstanden er bedre (!) end forventet, men der er også identificeret behov for reparationer. Et eksempel er en bro, hvis kantbjælker og overbygning har udtjent sin levetid. Reparationsstrategier og argumenter – tekniske og andre – for fremme af istandsættelse gennemgås, herunder ”kampen” om midlerne.

Paul S. Qvist, Nyborg Kommune
Se præsentationen

 

Uddeling af Dansk Bro- og tunnelpris
Som repræsentant for Nordisk Vejteknisk Forbunds danske udvalg 32 “Broer og tunneler” uddelte Henrik Elgård Jensen, Cowi i år Dansk Bro- og tunnelpris.

 

Undersøgelse af vandløbsbroer for ekstremregn
Ovenpå ekstremregnskyllet med bortskylning af en jerbanebro i Adsbøl har Banedanmark udført en undersøgelse af samtlige vandløbsbroer og iværksat en sikkerhedsmæssig håndtering af fremtidige ekstremregnssituationer. Undersøgelsen præsenteres sammen med sikkerhedsprogrammet

Klaus Frelling Andersen, Banedanmark
Se præsentationen

 

Vilsundbroen – Fastholdelse af Pille 1
Vilsundbroens pille 1 bevæger sig som følge af kystliniebevægelser, hvorfor Pille 1 nu står skråtstillet med pælene i spænd. Derfor etableres et nyt pæleværk udenom det eksisterende pæleværk til optagelse af samtlige belastninger fra broen. Det usædvanlige projekt gennemgås med visualiseringer og fotos.

John Elnegaard, Rambøll
Se præsentationen

 

Bygning af bro over Funder Ådal
På motorvejen Herning-Århus føres vejen på en bro over Funder Ådal. Broen bygges som 2 separate betonbroer, hvor overbygningen støbes i sektioner uden for broen hvorefter de skubbes ud over piller. Sektionerne støbes af 2 gange i justerbare forme med mulighed for gemetriændring af de enkelte sektioner således vejens længdeprofil kan varieres hen over broen.

Thomas Kahl, Dywidag
Se præsentationen

 

Overgang til Eurocodes for broer
Projektering og bæreevneberegning af broer skal fra 1. april 2010 baseres på Eurocodes. Det nye normgrundlag introduceres med de Nationale Annekser for broer. De væsentligste forskelle ift. nuværende praksis vil blive nævnt. Desuden omtales de nye forskrifter for sporbærende broer og vej- og stibroer.

Hans Henrik Christensen, Rambøll
Se præsentationen

 

Spagetti-anlæg, Jyllingevej
Det store udfletningsanlæg ved Motorringvejen i København indeholder veje i 3 niveauer med 13 broer, der har særlige geometriske, konstruktive og udførelsesmæssige specialiteter.

Laust Ladefoged, Vejdirektoratet
Se præsentationen

 

Antal deltagere: 326

Ordstyrere, formiddag:

Jens Sandager, Cowi
Holger Duus, Sønderborg Kommune

Ordstyrere, eftermiddag:

Jørn Lauridsen, Vejdirektoratet
Peter Vilstrup, Jorton A/S