04-04-2017Dansk Brodag
Dagens indleder: John Nielsen, Teamchef, F1-kommentator og Danmarks første Le Mans vinder
Formiddagens tema: ”Mennesker og broer”
Broer der inviterer til byliv og grøn transport
De seneste år har set en eksplosiv vækst i cykel- og gangbroer i København og ikke mindst brugen af disse. Broernes trafikale, arkitektoniske og byrumsmæssige betydning tiltrækker opmærksomhed fra nær og fjern. Hør mere om hvordan broerne understøtter grøn transport, attraktive byrum med invitation til ophold og interaktion, og urban branding i en af verdens bedste cykelbyer.
Marie Kåstrup, Københavns Kommune
Se præsentationen
Køge Nord Station. En 225 m lang overdækket stibro / station – med Park & Ride faciliteter
Køge Nord Station er den eneste nye station på Højhastighedsprojektet København - Ringsted. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Banedanmark, DSB og Køge Kommune med henblik på at etablere en trafik "HUB" á la Høje Taastrup station i Køge mellem S-bane, Fjernbane og motorvej (M10). Projektet er derfor integreret med Park and Ride faciliteter på begge sider af motorvejen
Jesper Henriksen, Dissing+Weitling
Se præsentationen
Køge Station Perronbro. Nyt byrum over banen
Køge Station Perronbro udgør et vigtigt led i byudviklingen i det centrale Køge. Broen skaber en indbydende forbindelse henover den nuværende infrastruktur – til og fra den nye havnebebyggelse. Samtidig skaber perronbroen et indbydende byrum for lokalsamfundet, hvor folk – samtidig med at de kan gå til og fra de forskellige transportformer som tog, bil eller bus – kan tage ophold på broen.
Jens Thorup Laursen, COWI
Se præsentationen
Højbanebro til ny Metro
Metrolinjen bliver etableret som en afgrening af Cityringen mellem Østerport og Trianglen med stationerne Nordhavn og Orientkaj. Udover en højbanebro udføres også et stationsbyggeri som et integreret in-situ støbt bygværk med ståltagsoverdækning. Præsentationen vil gennemgå udførelsestakten og belyse særlige problemstillinger i forbindelse med at bygge i og nær det eksisterende havneområde her under udfordringerne med at ramme pæle i området.
Henrik Elgaard Jensen, Rambøll Danmark
Se præsentationen
Uddeling af Dansk Bro- og Tunnelpris
Nordisk Vejforums danske udvalg “Broer og tunneler” uddeler Dansk Bro- og Tunnelpris.
Se projektet rejse sig fra mødebordet – 3D for alle
Formidling og visualisering af vore projekter har udviklet sig over tid fra særdeles teknisk tunge tegninger over perspektivtegninger til computervisualiseringer. Tilgængelighed og formidling til bredere kredse end teknikere har understøttet udviklingen. Et af de nyere trin i denne udvikling er ”Augmentet Reality” – en metode, hvor projektet så at sige rejser sig fra bordpladen/tegningen som en tredimensional model, der individuelt kan betragtes fra alle vinkler.
Alexander Skjøt Bennedsen, SWECO A/S
Se præsentationen
3D-projektering på banestrækningen Køge - Ringsted
3D-projektering af broer til den nye højhastighedsbane mellem Køge og Ringsted er gennemført med de særlige udfordringer, som skulle løses under tilbudsprojektering, detailprojektering og senere under udførelsen. Her tænkes især på valideringsproces og hensyntagen til den eksisterende motorvej og den eksisterende bane, som blev kontrolleret bl.a. med hjælp af 3D-værktøjer. Der redegøres for de forskellige overvejelser, som er gjort under tilbudsgivningen, og de modifikationer, som er indført under detailprojekteringen i samråd med entreprenøren, bygherren, validatorer og driftsansvarlige
Per Skov Simonsen, COWI
Se præsentationen
Fuldskala belastningsforsøg på eksisterende broer
I 2016 blev iværksat et forskningssamarbejde mellem Vejdirektoratet, COWI og DTU BYG, hvor der arbejdes på udviklingen af et nyt koncept til at teste eksisterende broers bæreevne. Der er udført fuldskala belastningsforsøg på fire broer mellem Holstebro og Herning, der alle skulle nedrives i forbindelse med etableringen af den nye motorvej. Resultaterne af disse forsøg viste bæreevner, der var betydeligt større end de beregnede.
Jacob W. Schmidt, DTU
Se præsentationen
Södra Marieholmsbron, Göteborg
Totalentreprisen, Södra Marieholmsbron, skal være med til at udbygge kapaciteten og øge driftsikkerheden for den stigende togtrafik over Götaälven i Göteborg. I alt 1,5 km ny jernbane etableres, og det teknisk komplicerede projekt indbefatter både betonbroer og stålbroer, herunder en 400 tons svingbro.
Andreas Lundsteen, MT Højgaard A/S
Se præsentationen
Den genfundne bro ved Gammelstrup
Den oprindelige jernbane mellem Vestbirk og Gammelstrup var smalsporet, og da strækningen i 1929 blev opgraderet til normalspor, blev broen gemt i en dæmning. Broen blev opført i 1899, og var da Danmarks største jernbanebro. Simon Marsbøll og Tony Bygballe fra Horsens Kommune, Natur & Miljø brugte mange kræfter på at overtale kommunen til bruge ressourcer på at frilægge broen helt i forbindelse med et vandløbsprojekt. Den frigravede og istandsatte bro blev genindviet den 13/12/2014.
Tony Bygballe, Horsens Kommune, Natur & Miljø
Se præsentationen
Antal deltagere: 369
Ordstyrere, formiddag:
Søren G. Nielsen, SWECO
Jens Cordius, Ringkøbing-Skjern Kommune
Ordstyrere, eftermiddag:
Rasmus Walter, Rambøll
Kasper Find Rasmussen, Jorton