Et værktøj, der formes, mens det er i brug

Niels Buus Kristensen præsenterer på Vejforum et kritisk view på InfraLCA - et vigtigt værktøj til vejsektorens grønne omstilling. Han har som formand for en uvildig ekspertgruppe vurderet kvaliteten af InfraLCA for Vejdirektoratet og Banedanmark.

Der er ingen vej uden om InfraLCA. Spørgsmålet er derfor, hvor dette grønne værktøj fører vejsektoren hen. Værktøjets funktionalitet og anvendelse er blevet evalueret af tre af branchens førende forskere, nemlig Niels Buus Kristensen, seniorforsker hos Transportøkonomisk institutt i Norge, Harpa Birgisdottir, professor i bygningers bæredygtighed og sektionsleder på BUILD AAU og Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent ved CONCITO med fokus på mobilitet.

Niels Buus Kristensen er formand for ekspertgruppen, og der er nu næsten gået et år siden ekspertgruppen fremlagde deres vurdering. Men verden og udviklingen af InfraLCA har ikke stået stille. På Vejforum i december vil Niels Buus Kristensen føre interesserede tættere på perspektiverne ved brug af værktøjet, som vil fremme en mere holistisk tilgang i anlægssektoren, hvor miljømæssige hensyn integreres i hele projektets livscyklus.

Han er kendt af mange som en af de skarpeste transportøkonomer i Skandinavien, der med flair for kommunikation jonglerer sikkert med samfundsøkonomi og politiske analyser samt udfordringer om klima og miljø. Han er da også et kendt ansigt som ekspert i en række kommissioner og råd. Herhjemme har Niels Buus Kristensen været en del af såvel Klimarådet som Trængselskommissionen, og er anerkendt for sine klare udlægninger af de udfordringer, der findes omkring transport og mobilitet.

Hvad er InfraLCA?

Omstilling af infrastrukturområdet og vejsektoren til en grøn fremtid handler netop om et produkts eller et projekts miljøpåvirkning blotlægges fra ”vugge til grav” - fra råstofudvinding, produktion, brug, vedligeholdelse og til sidst bortskaffelse eller genbrug.

- Værktøjet InfraLCA handler om at gøre projekterne transparente i forhold til ressourceforbrug og udledninger. Det betyder, at det bliver synligt, hvad hvert led i processen med fx at bygge en bestemt strækning af en motorvej koster i forhold til ikke mindst CO2-udledning, hvor både de direkte udledninger fra anlægsprocessen og de indirekte udledninger fra produktionen af materialerne medgår. På den måde kan CO2-belastningen ved at gennemføre projektet blive en markør i beslutningsgrundlaget akkurat som kroner og ører på de enkelte materialer, entrepriser og ydelser, fortæller Niels Buus Kristensen.

I anlægssektorens grønne omstilling er CO2-udledninger det centrale målepunkt. Men også andre miljøforhold er i spil på infrastrukturprojekter og giver mulighed for at sammenligne forskellige materialer, metoder eller designvalg for at finde de mest bæredygtige løsninger. Det skal hjælpe beslutningstagere og ingeniører med at træffe informerede valg for at minimere miljøpåvirkningen af store byggeprojekter.

Værktøjet der formes i brug

Niels Buus Kristensen gør det således klart, at man med InfraLCA sort på hvidt kan aflæse den CO2-mæssige gevinst ved at vælge et grønt produkt fremfor et produkt med et problematisk klimaaftryk.

- Her skal vi huske, at oven over konsekvenserne af det enkelte projekt er et politisk vedtaget CO2-reduktionsmål for Danmarks udledninger, som anlægssektoren også skal bidrage til at nå. Da der således ofte er fokus på den CO2-reduktion, der sker i Danmark, er det vigtigt at værktøjet kan skelne mellem udledninger på dansk grund og i udlandet, også når det gælder materialerne. Det kan være rigtigt svært at vide på forhånd, da det afhænger af hvor materialerne i det konkrete tilfælde er produceret, påpeger Niels Buus Kristensen.

Det er næsten et år siden, at ekspertgruppen afleverede deres vurdering af den danske InfraLCA, og da det er et ekstremt dynamisk område, hvor ny viden og empiri hele tiden skubber til udviklingen, så blev også ekspertanalysen faktisk overhalet undervejs, hvor et nyt InfraLCA blev rullet ud.

- Med InfraLCA taler vi om en praksis, der kun har været brugt i en kortere årrække. Værktøjet formes derfor, mens det er i brug. Det er heller ikke noget, vi har opfundet og alene styrer i Danmark. Arbejdet med Infra-LCA var inspireret af et tilsvarende værktøj udviklet for Statens Veivesen i Norge. Livscyklysanalyser benyttes også i EU, og man samarbejder internationalt om de standarder for LCA-opgørelser, fortæller Niels Buus Kristensen og forklarer:

- Så uanset, om man er dansk eller norsk, så henholder man sig til de miljøvaredeklarationer, oftest kaldt EPD-er, som producenterne udarbejder for produkterne. Er det fx Aalborg Portland, der leverer cement, så er de blevet pålagt at beskrive den konkrete cementtypes klimapåvirkning ud fra de vedtagne standarder. Det er derfor samme data, om det er cement til en dansk eller en norsk vej, og de informationer, man skal bruge i sin dokumentation, findes hos producenten.

- Kravene gælder dokumentationen, og man er ikke tvunget til at vælge den mest miljøvenlige løsning.  Det er jo et politisk valg, som nogle gange står mellem miljøhensyn og pris.

Øget brugervenlighed

Niels Buus Kristensen giver ikke karakter til det danske arbejde med InfraLCA. Han mener dog, at den danske InfraLCA leverer et ganske retvisende, brugbart billede af udledningerne, hvis man er bevidst om, hvilken sammenhæng tallene bruges og forstår beregningen bag. Sammen med ekspertgruppen giver han dog også udtryk for, at der er behov for at geare op for funktionaliteten og brugervenligheden.

- Det er nødvendigt, hvis forkert anvendelse skal undgås, og for at andre end specialister kan bruge værktøjet, siger Niels Buus Kristensen, der generelt opfordrer til konstant opmærksomhed på forbedring af datakvalitet, standardisering og tilpasning, hvis værktøjet fremover skal være effektivt i forhold til at træffe informerede og bæredygtige beslutninger i planlægningen og gennemførelsen af infrastrukturprojekter.

Det handler også om, at planlægnings- og udbudsprocesser tilrettelægges, så de fremmer udvikling af mere bæredygtige design- og byggepraksisser. Det er også en målsætning i sig selv med InfraLCA at gøre det lettere at sammenligne forskellige projekter og valg af designløsninger på tværs af lande og organisationer.

InfraLCA som konkurrenceparameter

Han ser også InfraLCA som en konkurrenceparameter.

- Det skal til for, at de virksomheder, der fremmer bæredygtige praksisser vil få en konkurrencefordel ved at differentiere sig som miljøbevidste aktører. Med stigende fokus på klima og miljø fra både investorer og offentligheden kan dette føre til nye markedsmuligheder.

Det og meget mere kan man blive klogere på på Vejforum, hvor Niels Buus Kristensen vil præsentere InfraLCA-værktøjet, som en holistisk tilgang til bæredygtighed i anlægssektoren, fordi de miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn alle har mulighed for at blive integreret i hele projektets livscyklus.

Værktøjet InfraLCA handler om at gøre projekterne transparente i forhold til ressourceforbrug og udledninger. Det betyder, at det bliver synligt, hvad hvert led i processen med fx at bygge en bestemt strækning af en motorvej koster i forhold til ikke mindst CO2-udledning. Foto: Thomas Rud.