Forskeren og lobbyisten – tag cyklisme seriøst!

Det er dejligt at cykle, hvis forholdene er i orden. Sidst Danmark fik en national cykelstrategi var i 2014, og netop nu arbejdes der på en ny national cykelstrategi. Men både forskeren og lobbyisten tvivler på, at ambitionerne er tilstrækkelige. Der er behov for at behandle cyklen ligeværdig med andre transportformer.

I vejsektoren og på transportområdet fylder cykelinfrastruktur måske kun lidt. Mange taler hellere om dyre og ambitiøse vej- og baneprojekter, der kan binde landsdele og byer sammen og give håb om mindre trængsel for passagerer i biler, busser og toge. Den slags projekter ved vi koster mange penge, og den samfundsmæssige gevinst udregnes da også minutiøst for at prioritere og argumentere for investeringerne.

I store planer husker man så til sidst at afsætte en sum penge til cyklisme, som i fx infrastrukturplanen var 1,86 procent af de samlede midler.

Stedmoderlig behandling

Denne stedmoderlige behandling af cyklisme er hverken klog eller hensigtsmæssig. Det mener – ikke overraskende - Cyklistforbundets vicedirektør Jane Kofod, som bakkes op af Anders Fjendbo Jensen, der er transportforsker på DTU. Cyklen skal som transportform i en moderne virkelighed spille en langt større rolle.

Og det handler ikke kun om en lobbyist med et refrain om at sende flere penge. Det handler også om at erkende og udnytte de kæmpe potentialer - især i forhold til at styrke folkesundheden - som der er ved, at flere cykler mere, og om at få mere ud af de investeringer, der trods alt afsættes til cyklisme.

På Vejforum i december vil Jane Kofod og Anders Fjendbo Jensen tage publikum med på en gennemgang af den manglende seriøsitet og opmærksomhed, der politisk er i forhold til cyklisme.

Vicedirektør i Cyklistforbundet Jane Kofod ærgrer sig nemlig over, at den kommende cykelstrategi ser ud til mest af alt at blive et udmøntningsgrundlag for tilbageværende midler i en i forvejen meget lille national cykelpulje. Hun efterlyser et bredere og længere sigte.

Forskeren og lobbyisten: Anders Fjendbo Jensen (tv), transportforsker på DTU og Jane Kofod (th), vicedirektør i Cyklistforbundet. Foto DTU og Cyklistforbundet.

-  Transportministeriets egne tal dokumenterer enorme sundhedsmæssige fordele ved at flytte bilister over til en sund transportform som cyklen. Med elcyklen har vi oven i købet fået helt nye muligheder for at realisere det potentiale. Der er brug for at tage alle gevinster med og for at fjerne de barrierer, der er på fx skatteområdet, hvor virksomheder efterlyser at kunne tilbyde medarbejdere en cykel som bruttolønsordning, siger Jane Kofod. Hun vurderer den aktuelle udvikling i retning af færre cyklister, som en klar advarsel om, at området ikke er blevet prioriteret tilstrækkeligt, og at presset fra såvel bilisme som kollektiv transport er mærkbart.

Jane Kofod efterlyser derfor et paradigmeskifte med handling på tværs af ministerierne. På samme måde bør fx sundhedsministeriet og erhvervministeriet forpligtes til at tænke cyklens potentialer ind i løsninger.

En central og ligeværdig transportform

Jane Kofod peger som eksempel på Kalundborgmotorvejens forlængelse mellem Holbæk og Kalundborg. Her misser man oplagte muligheder for at styrke sundhed og for at understøtte levende lokalsamfund uden for de større byer, fordi cyklen ikke er prioriteret som centralt transportmiddel.

- Motorvejen vil ikke styrke strækningens mindre byer Svebølle, Jyderup, Mørkøv, Knabstrup og Regstrup. Tværtimod vil argumenterne for at flytte endnu flere funktioner til Kalundborg og Holbæk stå i kø. Men blot 25 kilometer cykelsti langs jernbanen kunne smukt forbinde de små byer med en cykelgenvej i landskabet og sikre, at de, der ønsker at bo, arbejde, handle, pleje venskaber lokalt, kan gøre dette uden at skulle anskaffe sig den bil nummer to, der i sidste ende flytter det hele til Holbæk eller endnu længere væk, pointerer Jane Kofod.

Det skal ifølge Cyklistforbundet være et mål, at der sker en stigning i antallet af cyklede ture, og at cyklen - i forhold til investeringer, planlægning og arealanvendelse - bliver ligestillet med privatbilisme og kollektiv transport.

- Vi har brug for en strategi, der tager stilling til, hvilken trafik vi ønsker mere af, hvordan vi fordeler pladsen mellem bilister, gående og cyklende. Hvordan sikrer vi i det hele taget, at også politikere og embedsværk tænker cyklen ind som løftestang til større folkesundhed, mindre trængsel samt bedre byer og aktive landdistrikter, siger Jane Kofod.

Cyklen savner status

På samme side, nemlig ønsket om at forbedre afkastet af de statslige midler til cyklisme, har vi transportforsker Anders Fjendbo Jensen fra DTU. Han hæfter sig som Jane Kofod ved, at cykleinfrasturktur kun udgør en ganske lille del af den nuværende infrastrukturplan.

- Desværre har cyklisme ikke samme status som andre transportmidler, og de penge vi bruger til cykelinfrastruktur er ikke tilvejebragt på et beslutningsgrundlag, som vi ser på vej- og baneområdet, siger Anders Fjendbo Jensen, og tilføjer:

- Der er ikke nødvendigvis god samfundsøkonomi i at lave en vejudvidelse, der skal reducere trængsel. Omkostningen kan være for høj især i områder i og omkring byerne, hvor pladsen er trang. Cykelinfrastruktur er langt billigere at implementere, kræver langt mindre plads og kan være med til at løse behovet for mobilitet og for at reducere trængsel. Investeringer i cykelinfrastruktur opnår en markant større samfundsgevinst sammenlignet med traditionelle vejprojekter, især fordi øget sundhed i samfundet er en kæmpe gevinst.

Cykelpuljen og vilkårlighed

Infrastrukturplan 2035 afsætter tre milliarder kroner til cykling over en periode på 14 år. Det er cirka to millioner kroner per år til de danske kommuner, og Anders Fjendbo Jensen vurderer, at det kan finansiere et sted mellem 100 meter og to kilometer cykelinfrastruktur årligt per kommune.

Her savner forskeren en langt højere grad af strategisk tænkning i forhold til at bruge pengene bedst muligt. Det skal kunne ses, hvordan man opnår et bestemt mål defineret ud fra politiske eller samfundsøkonomiske betragtninger. Infrastrukturplan 2035 inkluderede midler til at beregne effekten af investeringer i biltrafik, kollektiv trafik, lastbiler, fly og international trafik, men ikke effekterne i forhold til cykling.

- De penge, der er i Infrastrukturplan 2035 er afsat til cykling, bliver i dag udmøntet gennem Cykelpuljen, hvor kommuner kan opnå delfinansiering af projekter, der som isolerede projekter kan være vigtige og relevante projekter for den enkelte kommune. Men puljen fremmer små vilkårlige projekter rundt omkring i landet, hvilket vanskeliggør en grundig vurdering af både de forventede og opnåede effekter, fortæller Anders Fjendbo Jensen.

Han mener derfor, at der bør afsættes midler til at foretage overordnede analyser af, hvilke tiltag, der er relevante nationalt, samt til at forbedre metoderne til at beregne effekten heraf. Det kunne f.eks. være en analyse der har til formål at komme med en plan for, hvordan et strategisk netværk af cykelstier kunne se ud og en beregning, der viser effekterne.

- Hvis cyklisme fremover bliver taget lige så seriøst som andre transportformer, så vil der samtidig blive skabt bedre muligheder for at argumentere for de enkelte projekter – uanset om de er valgt på basis af politiske mål eller samfundsøkonomiske gevinster – og vi vil sandsynligvis også se at investeringerne ville være større, vurderer Anders Fjendbo Jensen og siger afsluttende:

- Vejen til en effektiv national cykelstrategi inkluderer udvikling af realistiske nationale mål samt en plan for, hvordan vi kommer derhen. Den skal ikke blot beskrive centrale indsatsområder, men også den effekt, der samfundsøkonomisk eller politisk ønskes.