Godt naboskab i levende bymiljøer

Hvad er godt naboskab, og hvad gør et nabolag godt? Det ved Christian Pagh ganske meget om, og han vil på Vejforum i december dele sin indsigt i naboskab og byudvikling generelt.

Bogen ”Mission Neighbourhood – (Re)forming Communities” er skrevet på bagkant af Oslo Arkitekturtriennale i 2022. I bogen, som triennalens danske direktør og chefkurator Christian Pagh har skrevet sammen med Thomas Cook, samles en række centrale diskussioner om begreber som nabolag, urbane kvaliteter og lokale fællesskaber i moderne byudvikling.

- I både Danmark og Norge er der en tilbagevendende frustration over moderne byggeri. Veludstyrede lejligheder stablet rationelt og udstyret med moderne bekvemmeligheder, men hvor er hyggen, det levede liv – og hvorfor kender man ikke naboen? Er det virkelig sådan, vi gerne vil bo? spørger Christian Pagh, som mener mange stiller sig samme spørgsmål for tiden.

Han pointerer, at vi ofte ikke får levende fællesskaber i moderne boligbyggeri, fordi mange funktioner, der skaber fællesskaber, er placeret uden for boligområdet – eller ikke tænkes godt nok sammen. Ofte bliver butikkerne fra skitseprojektet aldrig til noget – bortset fra en Netto og et fælles møderum i kanten af byggeriet, som erfaringsmæssigt bruges meget lidt.

- Det er i virkeligheden en gammel historie på nye flasker, som vi tager op igen, nemlig spørgsmålet om hvordan man styrker fællesskabet i den moderne by. Det har jo også været et tema i 70’erne og 80’erne. Problemet er jo, at det ikke bare kommer af sig selv, når beboere flytter ind. Det er en tilbagevendende udfordring i årtiers planlægning og byudvikling, som vi så forsøger at kaste nyt lys på, siger Christian Pagh.

Hvad er et godt kvarter?

Spørgsmålet er, hvad der definerer et godt naboskab og et kvarter, som beboerne føler sig hjemme i.

Et godt kvarter handler i følge Christian Pagh både om det fysiske og det sociale – om nærhed til steder og mennesker. Det handler om at møde naboen eller dem fra børnehaven – og det handler om at kunne gøre noget sammen med andre, der hvor man bor.

- Det er naturligvis vigtigt at udforske, hvad vi er sammen om, når man som planlægger udlægger den fysiske fremtid for et område med nybyggeri, transformation og infrastruktur i bredeste forstand. Her tror jeg vi skal være meget mere opmærksomme på både konkrete mødesteder og på infrastruktur og mobilitet. Det dur ikke, hvis vi skal bevæge os for langt for at få løst daglige gøremål. Det resulterer oftest i døde boligområde – og det er ikke bare kedeligt, det er også potentielt medvirkende til dårlig folkesundhed – både fysisk og mentalt, siger Christian Pagh og fortsætter:

- Jeg tror, der er brug for nye måder at forbinde det fysiske planlægning med nye tilgange til offentlige opgaver. Der må nye tilgange til, også nye organisationsmodeller, der kan fremme aktivitet og skabe liv lokalt.

Christian Pagh fremhæver, at Landsbyggefonden har sat fokus på dette i deres konkurrence ’Neighbourhoods for Generations’, som arbejder med at udvikle mere nabolagskvalitet i de ellers ofte monofunktionelle almene boligområder. Kan de mange aktive ældre for eksempel spille en aktiv rolle? Kan flere plejekrævende ældre passes i nabolaget af både kommunerne og naboerne? Kan man dyrke og spise mad sammen?

Et varieret byliv

Christian Pagh fremhæver igen begrebet nabolag, kvarteret, fordi det får os til at tænke over, hvordan forskellige lag af personlige, sociale og funktionelle aspekter ved steder og byområder kan flettes sammen, Han refererer i sin bog til den danske arkitekt Jan Gehl og Gehls studier af, hvordan folk bevæger sig, opholder sig og hvad de laver i det offentlige rum.

- Hvis vi vil vide mere om, hvad der skaber et godt nabolag, må man se på både de fysiske rammer og på funktioner og indhold – fra butiksliv til foreninger, skoler og fritidsaktiviteter, osv. Et godt nabolag handler i høj grad om forholdet mellem fysisk og social infrastruktur. Hvordan hænger de steder, vi ofte må til – fx stationer eller dagligvarebutikker – sammen med sociale muligheder? spørger Christian Pagh.

Han fremhæver her et eksempel, nemlig Nordhavn i København, hvor det er lykkedes at bygge videre på nogle eksisterende fysiske kvaliteter mellem alt det nye. Det har bidraget til et faktisk ganske varieret byliv med boghandler, spisesteder, biograf, møbelbutikker, legepladser og havnebad, som bruges flittigt og giver kvarteret en social kvalitet – en fornemmelse af at være i en ’rigtig by’ – i modsætning til for eksempel Ørestad, hvor det meste handelsliv er gemt inde i Fields.   

- I Nordhavn ser vi faktisk et bykvarter med boliger og liv i stueetagen. Man mærker, at der er arbejdet programmatisk med indhold og muligheder for fællesskaber på gadeplan, men også i gårdrum, der inviterer til fællesskab og naboskab. Her har byudvikleren By og Havn jo også investeret tid og penge i at kuratere stueetagerne og arbejder med differentieret husleje for at give plads til noget andet end Netto – og det gør en forskel! Så må vi bare håbe, at de næste kvarterer i Nordhavn også får mere social mangfoldighed med, påpeger Christian Pagh.

Gadeliv – levende bymiljøer

Mobilitet fylder meget i bogen ”Mission Neighbourhood – (Re)forming Communities”. Uden for næsten alle boliger møder man jo gader og veje som det første – men med meget forskellige kvaliteter. Christian Pagh fremhæver gaden som ’nabolagets blodårer’- hvis de vel at mærke er tænkt og designet rigtigt!  

- Gaden er der, hvor livet naturligt bevæger sig. Det er her vi møder hinanden, og det er her vi kan finde fællesskaberne i form af butikker og udeliv, men hvorfor ikke også mere leg, sport og natur? Der er store muligheder i at bruge gader og veje – og mobilitet generelt – til at styrke lokalt liv og fællesskaber, siger Christian Pagh, som mener der er behov for at generelt at gentænke vej- og gadebrug.

Han henviser her til et eksempel, hvor det ikke er lykkedes så godt som i Nordhavn, som har mange smalle og interessante gader – nemlig Aarhus Ø, hvor man har storskalabyggerier med formgivningsmæssig variation, men hvor gaderum og fællesskaber ikke fungerer.

- Aarhus som by har jo mange kvaliteter og levende bymiljøer i snævre gader, så det er ærgerligt, at man ikke har videreført noget af det i Aarhus Ø, som virker ret afkoblet i forhold til midtbyen og har noget underligt øde over sig.    

”Mission Neighbourhood – (Re)forming Communities” er således også en påmindelse om at lytte til den frustration, som mange oplever med de nye byområder. Det er i Paghs øjne brug for en mere social, visionsdreven tilgang, både politisk og organisatorisk, for at fremme bedre nabolag. Det er ikke nok med flere regler – der må mere kreativ tækning til – både hvad angår det fysiske, og når det kommer til organisering, forretningsmodeller og økonomi.

- I vores bog har vi samlet en række inspirerende perspektiver og projekter, der viser forskellige veje til bedre nabolag. Ambitionen er at give de mennesker som har et ansvar og arbejder med byudvikling inspiration til at gøre ting anderledes og bedre, siger Christian Pagh.

På Vejforum i december vil Christian Pagh dele sine synspunkter om byen og mennesker og her forsøge at levere en nuanceret forståelse af nabolagets komplekse dynamikker og potentiale som fundament for bæredygtige, inkluderende og meningsfulde bysamfund.

Et godt eksempel på hvordan man tænker gader og nabolagfunktion sammen i Paris. Her er gaden foran en skole omdannet til offentligt rum. Det er ifølge Christian Pagh en del af deres ’15 minutters byen’ strategi som sætter fokus på nabolagets skala, leder af byforskeren Carlos Moreno. Billedet er fra Rue de Capitaine Lagache Foto: Christophe Belin, Ville de Paris.  

før

efter

Eksempel på nabolag i Jernbanebyen i København, hvor fællesarealer er flettet sammen med lokalt marked. Visualisering COBE