Jeg ser landskabet forandre sig

På Vejforum vil Signe Wenneberg åbne ballet med en kritisk hyldest til landevejen, som desværre ikke er, hvad den har været. Signe Wenneberg har i mere end 30 år set landskabet forandre sig.

Signe Wenneberg er meningsdanner, og hun ved noget om klima og bæredygtighed. Hun er blevet kaldt Danmarks største klimamedie, og følger man Signe Wenneberg på fx Instagram, hvor hun har mere end 90.000 følgere, så vil man mærke en person, der brænder for den sunde, bæredygtige fornuft. Se fx på det bebyggede miljø, hvor hun tager kampen om en planlagt nedrivning af en smuk ældre villa. Hun har vist, at hun kan vinde den slags slagmål.

Signe Wenneberg er journalist, forfatter, foredragsholder og mange i byggekredse kender hende måske bedst for hendes ihærdige kamp for bevaring af håndværksmæssig kvalitet. For vi skal naturligvis ikke bare smide ældre vinduer og døre i i godt kernetræ ud. Genbrug og genanvendelse er derfor altid på agendaen.

Klimaaktivist

Signe Wenneberg har med egne ord været klimaaktivist siden 1987, da hun læste Brundtlandsrapporten. Hun har siden med sine analytiske, vidende og velformulerede kritik gang på gang fået adgang til de bonede gulve. Fx som formand for Miljøankenævnet, medlemskab af Etisk Råd og som ressourceambassadør for Miljøstyrelsen.

- Jeg er naturlig kritisk, men det er vigtigere for mig at være konstruktiv. Jeg kalder mig selv for hverdagsaktivist, og jeg prøver i den rolle at tage fat på helt almindelige ting, jeg møder i min hverdag. Jeg er et holdningsmenneske, så hverdagsaktivisten har selvfølgelig altid en guide til at tackle udforinger på en fornuftig og selvfølgelig bæredygtig facon, siger Signe Wenneberg.

Det bringer hende vidt omkring. Hun har i en lang årrække turneret landet rundt med foredrag om Verdensmålene, EU’s 2030-mål og de planetære grænser og meget andet.

Danmarks forvandling

På de lange og ensomme ture til alle dele af landet, Sønderjylland, Thy, Bornholm, Lolland og Falster, har hun bidt mærke i de store forandringer, der sker i vores landskab og kulturlandskab, og det er, mener Signe Wenneberg, dødtrist, fordi Danmark i hendes øjne har mistet den landskabelige diversitet, som hun selv stadig husker.

- Jeg kører rigtig mange kilometer hvert år og har gjort det i 30 år, så derfor iagttager jeg, hvordan landskabet, marker, grøfter, diger og naturlige hegn i dag næsten er væk. Der er marker helt ud til de ofte tætklippede vejkanter. Det handler om at maksimere på naturens bekostning, siger hverdagsaktivisten og tilføjer:

- Det glæder mig omvendt, når det engang imellem sker, at bilruden er smasket til med insekter. Det husker jeg var mere almindeligt tidligere. Men det er ikke kun det åbne landskab, der forandrer sig. Jeg savner også de små byer, der nogle steder er blevet til rene kulisser. Her er ingen bager mere, han lukkede med omfartsvejen, så nu smørrer jeg en madpakke, som jeg spiser, når jeg strækker ben og min el-bil lader op.

Signe Wenneberg vil ikke hænge vejsektoren eller for den sags skyld landbruget ud. Hun er drevet af at motivere os til at handle anderledes ved at påpege det, vi mister ved ikke at tænke os om og handle bæredygtigt.

- Nogle steder er de heldigvis holdt op med at klippe grøfterne så tæt som tidligere til glæde for biodiversitet. Og mon ikke mange små landsbyer fortryder, at de blev overtalt til at sige ja til omfartsveje, der knækkede de sidste rester af virksomhed i de små byer. Der er nok heller ikke mange i blandt os, der sætter pris på de triste klodser i udkanten af de gamle bykerner, som på ingen måder beriget os med det trøstesløse udtryk i grå beton og glas, og som forudsætter, at alt mobilitet skal ske i bil.

Det og meget andet registrerer Signe Wenneberg, når hun kører Danmark rundt og – som hun selv siger – faktisk nyder vores motorvejes komfort og fremkommelighed.

- Jeg både flyver og tager også med tog, men jeg er afhængig af veje og kører i dag i elbil. Jeg betragter vores i store træk velfungerende infrastruktur som et gode, som vi som samfund og som individer må benytte i nødvendigt omfang. Men vi skal bestemt kunne tåle at lave om på tingene. Mon ikke godt vi helt kan holde op med at klippe grøftekanter, og burde vi ikke sige stop for byggeri af omfartsveje ved hver en flække for at komme to minutter hurtigere frem.