Ingen copyright på klimaløsninger

Mens nationerne i erklæringer som fx Paris-aftalen satte barren så højt det politisk var muligt, så foregår der tættere på borgerne en udveksling af viden om løsninger, som deles flittigt og målrettet fra kontinent til kontinent.

København er blandt de mindre byer i en global alliance mellem 96 storbyer – heraf 76 megabyer med mere end 3 mio. indbyggere. De små byer som København kaldes også innovationsbyer, og de er med, fordi de udmærket sig med mange inspirerende eksempler på løsninger, som andre kan bruge. Netværket kalder sig C40 eller i den lange version C40 Cities Climate Leadership Group.

Det handler altså om klima, og formålet er at bekæmpe klimaforandringer og reducere byernes CO2-udledning. Med C40-netværket sker der en udveksling af bedste praksis i forhold til udfordringer relateret til klimaændringer.

- Her er ingen plagiatsager eller patenter. Copyright eksisterer ikke, for klimaløsninger skal implementeres så hurtigt som muligt, hvis det skal give mening i forhold til at redde verden, siger projektchef i Realdania Pelle Lind Bournonville om de globale bestræbelser via C40.

Pelle Lind Bournonville er involveret i C40 som ansvarlig for Realdanias bevillinger til C40. Han er observatør til C40’s bestyrelse og har også en post som medlem af C40 UK’s bestyrelse.

- Mit engagement i C40 handler i høj grad om min interesse i at accellere en retfærdig grøn omstilling af vores byer, som en vigtig brik i den globale klimaindsats.

C40 består af 18-20 byer på hvert beboet kontinent, og halvdelen af alliancens byer tilhører det globale syd, som generelt har større socio-økonomiske udfordringer oven i klimatruslen.

- Byerne arbejder sammen målrettet på at sænke deres CO2-udslip gennem innovative løsninger og politikker. Medlemmerne er byer, som deler ud af erfaringer og strategier for at håndtere fx transport, energi og affaldshåndtering. Samtidig ønsker C40 at påvirke nationale og internationale politikker ved at fremhæve vigtigheden af byernes rolle i klimakampen, påpeger Pelle Lind Bournonville, og fortsætter:

- C40-byerne er byer, der vil og kan. Det er byer, som forpligter sig til at arbejde hen imod specifikke klimamål, som vi kender fra Paris-aftalen. Det er med andre ord en platform for samarbejde og implementering af effektive løsninger.

Udvekling af bæredygtig praksis

Som eksempler fremhæver Pelle Lind Bournonville på infrastrukturområdet et eksempel fra ”det globale syd”, hvor man for at fremme kollektiv trafik i byerne prioriterede bussernes fremkommelighed ved hjælp af særlige trace’er for busser.

- Den ide kender vi i dag også i Danmark som BRT - Bus Rapid Transit. Men det er faktisk en løsning, som er fostret i C40-netværk. Det er også igennem C40, at luftforureningen i Beijing blev katalysator for markedsudviklingen af elbusser. Producenterne forstod først, da efterspørgsel blev en strategi, at der var et globalt marked for elbusser. Derfor kan vi også i Danmark nu køre i bybusser på el, forklarer Pelle Lind Bournonville.

Han fremhæver også Oslo og London, som byer, der har vist vej og delt viden om løsninger på luftforurening. I Oslo har man kastet lunser ud til det globale netværk, hvor det handler om at skabe efterspørgsel efter elektriske entreprenørmaskiner. London har fokus på trængselsproblemer og viser vej med såkaldte Ultra Low Emissions Zones, som via en betalingsring blandt andet har reduceret NO_x luftforureningen i det centrale London med 53 %. 

Klimaalliancen

Den effektive og løsningsorienterede videndeling globalt mellem de store byer har - med masser af eksempler på deling af bedste praksis - vist, at der i de store byer er vilje til at tage lederskab på klimaområdet.

I Danmark er det København, men hvad så med resten af landet – for det er vel ikke bare København, det drejer sig om?

- C40 har i dansk sammenhæng været inspiration for et arbejde, vi i Realdania lægger meget vægt på. Det handler om at skabe en fri dialog om klima uden kommercielle, politiske eller andre hensyn. Det er vigtigt, at vi taler om klimaløsninger i et trygt rum, hvor begrænsninger ikke er det første, man støder på. Det synes jeg, at vi har fået skabt med Klimaalliancen i samarbejde med KL og regionerne. Her handler det om at dele viden om de klimaplaner, som alle danske kommuner har lagt kræfter i, pointerer Pelle Lind Bournonville.

Klimaalliancen er en partnerskabsaftale, som i lighed med C40 skal bidrage til udveksling af bedste praksis for klimahandling i kommunerne – og altså få delt viden på tværs af kommunerne. I denne sammenhæng er C40 og den grønne tænketank CONCITO videnspartner for Klimaalliancen.

I praksis er Klimaalliancens altså en fælles ramme om udmøntning af kommunernes klimahandlingsplaner, og Klimaalliancen understøtter implementering af planerne, optimerer indsatsen på tværs af kommuner og regioner og dokumentere effekterne af klimaindsatserne.

Kommunal InfraLCA

Der er i Klimaalliancen afsat midler til en række klimaudviklingsspor, som handler om, at udforske og udvikle ambitiøse løsninger på kendte udfordringer.

- Klimaalliancen består af fem decentrale sekretariater, et forretningsudvalg, en politisk udviklingsgruppe og en administrativ projektstyregruppe. Den politiske udviklingsgruppe fastlægger mål for Klimaalliancen og sikrer politisk forankring, fortæller Pelle Lind Bournonville, som kalder Klimaalliancen for peer-to-peer sharing mellem 98 kommuner og fem regioner.

- Her er heller ingen copyright, men fokus på de bedste løsninger. Det er fx sådan, at Vejdirektoratets InfraLCA omhandler klima og bæredygtighed i relation til byggeri og vedligeholdelse af statsvejene. Men i Klimaalliancen er vi på vej med at hjælpe til at overføre denne komplekse viden til kommunalt niveau, så det meget omfattende kommunale vejnet kan blive omfattet af en InfraLCA. Så uden at hver kommune selv skal opfinde den dybe tallerken, kan vi skyde genvej til det klimamæssige fodaftryk på det kommunale vejnet, forklarer Pelle Lind Bournonville.

I praksis foregår arbejdet i Klimaalliancen især på teknikerniveau, hvor en række temaer på stort set et hvert område, som fx affald, byggeri, energi, transport og drift bliver genstand for erfaringsudveksling og videndeling.

- Det er i høj grad politik, men hovedparten af møderne i C40 foregår dog mellem praktikere, som mødes ofte online, hvor de afvejer de bedste løsninger, og derigennem forfølge de politiske mål, slutter Pelle Lind Bournonville.

Han vil med fokus på såvel det generelle som på infrastrukturområdet fortælle meget mere herom for så vidt angår vejsektorens rolle i C40 og Klimaalliancen på Vejforum 2024.

Oversvømmelse. Foto Steffen Stamp.