Er vejsektoren klar til at indfri klimaambitionerne?

Der tales meget om de ambitiøse mål inden for klima og miljø i vejsektoren. Med god grund, da vi står overfor en enorm opgave, som kræver en samlet indsats fra alle aktører. Fra entreprenører til leverandører og de projekterende er der enighed om, at branchen selv skal spille en central rolle i at reducere vores klimaaftryk.

Men hvordan gør vi så det? Hvordan sikrer vi, at de ambitiøse mål bliver til konkrete handlinger, der både gavner miljøet og kvaliteten af vejene?

Vi plejer at sige om os selv, at vi er en branche i bevægelse, og det betyder jo også, at omstillingsevne og parathed til at gøre op med vaner bør være til stede.

Alle skal med

Mange aktører i branchen viser da også allerede fremskridt. Der er fokus på reduktion af CO2-udledning fra materialer og materiel, på genanvendelse af materialer og der forskes seriøst i mere bæredygtige metoder i produktionen.

Men hvad med de mindre aktører? For det er ikke alle, der har de samme ressourcer til at implementere nye teknologier og processer. Det peger på, at der er behov for en langt bredere diskussion af, hvordan vi sikrer, at alle bliver i stand til at bidrage til den grønne omstilling – og ikke kun dem, der allerede har økonomien og strukturerne til det.

Dernæst er der brug for at holde godt øje med de teknologiske muligheder, da asfalt, beton, jern og dieselmaskiner er det fundament, som vejsektoren står på. Ny teknologi vil derfor være en vigtig nøgle til opfyldelse af ambitionerne, og for branchen er udfordringer at sikre, at nye teknologier hurtigt kommer i brug og gøres tilgængelig og ikke ender som et eksklusivt tilbud for dem, der har kapitalen til at investere.

Og det er ikke kun teknologi, vi skal fokusere på. Der er også brug for en ændring i måden, vi designer og udfører på. Jeg tror, at der ligger rigtig mange tons CO2 i at genoverveje, hvordan vi som branche tilgår hele processen fra design til anlæg. Vi kommer med andre ord ikke uden om at revurdere de traditionelle metoder for at begrænse vores ressourcebehov og indføre flere cirkulære tilgange til materialer og ressourcer.

Fælles indsats, fælles ansvar

Jeg deltager ofte i drøftelser om disse emner og hvor erkendelsen af udfordringerne forlængst har indfundet sig. Og også viljen til at handle er tilstede. Desværre er vilje og erkendelse ikke nok.

Det er nødvendigt, at vi fra planlægning til udbud er villige til at tage de skridt, som vi også godt ved vil udfordre de velkendte processer og vanetænkningen.

Hvad gør vi fx, når politikerne har bevilget penge til 20 km vej, men den grønne omstilling kun strækker til 15 km? Hvordan takler vi, at mens byggeriet kan anvende CO2-venlige materialer som træ og andre biogene materialer, er anlægsbranchen langt mere bundet til materialer, der notorisk er i den tunge ende af CO2-belastende materialer?

Det er den samme udfordring for hele branchen, så det kalder naturligvis på en fælles indsats, hvor gevinster og bedste praksis deles i videst mulige omfang. Det er nødvendigt for at gå de ambitiøse klimamål i møde.

På Vejforum i december tager vi sammen med mere end 1000 ildsjæle fra branchen endnu engang en runde med fokus på klimaet. VI skal her vise, at vi som branche er klar til at tage medansvar for den grønne omstilling, og derfor er vi nødt til at fremme en konstruktiv diskussion med alle om, hvordan vejsektoren bedst kan bidrage til den grønne omstilling.