... så vil jeg helst være transportminister

På Vejforum 2021 kan man møde en af landets absolut mest populære borgmestre, Birgit S. Hansen fra Frederikshavn. Hun er også formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, og det er med den kasket hun tager del i debatten om en grøn, national mobilitetsplan.

Birgit S. Hansen blev engang, efter endnu et godt valg, spurgt, om ikke hun nu snart skulle være minister. Hun legede med på spørgsmålet og bedyrede uden tøven, at det i så fald skulle være transportminister, fordi det jo var infrastrukturen, der fik landet til at hænge sammen.

Svaret er et godt udtryk for den erfaring, hun som borgmester i et yderområde i Danmark har samlet op. Hun ved om nogen hvor afhængig fx en fiskeindustri er af en god infrastruktur, som grundlag for sin eksistens. Og infrastruktur handler også om at sikre både de mindre bysamfund og ældre adkomst til samfundets institutioner og serviceudbud og give børnene en tryg og sikker skolevej.

- Transportområdet et både overset og undervurderet. Det er et meget vigtigt område, for vi bor i et land der reelt lever af, at vi kan bevæge os meget rundt som individer, og hvor vores erhvervsliv har brug for at få varer transporteret fra havne og industriområder hurtigt og effektivt videre ud i verden eller til danske forbrugere, siger Birgit S. Hansen, der også anerkender, at det er et meget vanskeligt område, hvor udfordringerne kan være meget forskellige. Fx forskelle mellem land og by, kollektiv og privat.

KL efterlyste tidligere på året en grøn, national mobilitetsplan, der dels skulle løse de store byers udfordringer med trængsel og støj, dels sikre landdistrikterne fornuftige tramsporttilbud, og så skulle en sådan mobilitetsplan naturligvis være grøn med flere elbiler og masser af ladestandere.

I efteråret kom så infrastrukturplanen med masser af penge til kollektivtransport, nye veje og så en smule til cykelstier og klimavenlig asfalt.

- Det er en plan, som jeg vil kalde pragmatisk og praktisk begavet. Der blev slået søm i nogle oplagte forbedringsmuligheder, og selvfølgelig også nye veje, som Birgit S. Hansen understreger betydningen af:

- Det er ikke enten-eller mellem det kollektive og veje. Vi har brug for vejene, uanset om det er til fragt af gods, persontransport i privatbil, bus eller ambulance. Ikke mindst i yderområderne. Det leverer Infrastrukturplanen, som også opprioriterer den kollektive trafik som den absolut største økonomiske post i planen. Men om den er grøn er selvfølgelig et spørgsmål om øjnene,der ser. Jeg glæder mig over, at den er pragmatisk. 

Det grønne skal især findes i omlægningen til elbiler og også elektrificering af andre trafikformer, hvor udviklingen nu også går så hurtigt, at ladestandere mange steder er kommet op på prioriteringslisten.

- Bilen skal fremover være en elbil, og den skal vi kunne lade op i hele landet. For vi kan ikke undvære bilen, når vi skal have en hverdag til at hænge sammen i småsamfund og såmænd heller ikke i byerne. Det går ikke at skose folk med to biler, for det er sikkert fordi, de har brug for det. Men vi kan som samfund skubbe på i retning af, at bilerne bliver elektriske. Det er vi også meget bevidste om i kommunerne, hvor vi har en stor kommunal bilpark, og vi skal stille krav i udbud om, at kommunernes leverandører aktivt støtter en grøn omstilling – også på transportområdet, slutter Birgit S. Hansen.