25-10-2024Vejforum
Trafikformer, øget mobilitet og sammenhængende transportsystemer er i centrum overalt, hvor der gisnes om holdbare investeringer i fremtidens infrastruktur. Det er nemlig ofte en kvalificeret gætteleg, hvor der tilmed indgår rigtig mange penge, der enten kan øge fremkommelighed og livskvalitet eller i værste fald føre til spild eller overflødige investeringer, fordi udviklingen er gået i en anden retning eller prioriteringerne har været for traditionelle.
- Vores infrastrukturplaner i Danmark er altid en lang liste med prioriterede anlægsprojekter, der politisk skal realiseres over en kortere årrække. Der behov for at supplere med det lange lys og tænke endnu nogle årtier frem eller i al fald få en debat om, hvordan vi skaber mere sammenhængende transportformer, siger Michael Knørr Skov fra COWI, der er blandt initiativtagerne til en nye Tænketank Mobilitet2050, som samler ideer fra den vifte af viden og erfaringer, der er i danske planlægningskredse.
Tænketank “Mobilitet 2050”
Tænketanken er sammen med 10 uafhængige eksperter blevet oprettet af virksomhederne COWI og Arkitema, som savner en langsigtet vision for Danmarks infrastruktur. Det skal tænketanken være med til at skabe.
Det handler især om at optimere de forskellige rejsemuligheder, så flere og flere står ud af bilen, så de store investeringer i at udvide vejnettet presser sig mindre på.
- Fortsætter vi som nu ender det med, at der bliver mindre plads til at være menneske, fordi bilerne kommer til at fylde så meget, siger Michael Knørr Skov, der er Senior Market Director hos COWI.
Tænketanken har sat sig for at komme med et kvalificeret bud på de vigtigste elementer, der bør indgå i en mobilitetsplan frem mod 2050. Frem mod efteråret 2024 vil Michael Knørr Skov sammen med de andre medlemmer af tænketanken arbejde på en række anbefalinger, som skal videregives til transportministeren og Folketingets transportordførere.
Michael Knørr Skov lover, at tænketanken ikke vil tage taktstokken ud af hånden på de folkevalgte, men alene ønsker at kvalificere det politiske grundlag for de valg, som politikerne skal tage.
- Der er intet som tyder på, at vi kommer til at transportere os mindre i fremtiden – hverken lokalt, nationalt eller globalt. Tværtimod forventer vi, at der vil være øget færdsel, men måske i helt andre mønstre. Det er fx ikke sikkert, at den trafik, der i dag brænder sammen morgen og aften som følge af pendling ind og ud af de store byer, bliver fremtidens mønster. Måske ændres forudsætningerne, fordi vi i stedet har flere jobs, som vi stykker sammen og derfor har behov for at transportere os imellem forskellige arbejdspladser. Det er en mulighed blandt mange, siger Michael Knørr Skov.
Fremtiden byder på mere transport
Pointen er her, at øget færdsel vil udfordre bilen som foretrukket transportmiddel, fordi vi ganske enkelt ikke gider at blive ved med at sidde ensomme i en kø i hver sin bil. Meget konkret foreslår tænketanken, at hvis ikke flere slipper bilen frivilligt, så må der regulering til.
- Svaret på øget færdsel er ikke flere biler og veje, men bedre sammenhænge mellem forskellige transportformer. En regulering via roadpricing og takstssystemer i forhold til transporthierakier bliver sikkert nødvendig, og det er også et oplagt værktøj til styring af fremkommelighed, mener man i tænketanken, og Micahel Knørr Skov tilføjer:
- Det er fx oplagt at arbejde målrettet på, at alle som bor i byområder med mere end 30 - 50.000 indyggere bør kunne komme rundt ved hjælp af sammenhængende trafiksystemer tilpasset cykler, busser og banesystemer, der naturligvis bør være effektivt forbundet med nationale transportsystemer.
- Biler er fantastiske, men vi holder for meget stille i dem. Derfor er udfordringen at lave lige så fantastiske kollektive trafikformer, som er lækre og indbydende, og som sikrer hurtig og effektiv transport fra A til B, siger Michael Knørr Skov.
Det er først og fremmest tænketankens ambition at samle viden og erfaring, der kan danne grundlag for en mere kvalificeret debat. Der kommer ikke færdige og gennemarbejdede konkrete byplanmæssige forslag ttil en bæredygtig byudvikling med fokus på transport.
Det er fortsat en vifte af politiske valg, som politikerne selv skal foretage, men Michael Knørr Skov fremhæver de glimt af langtidsplanlægning, som vi allerede kan se fx hos DSB, der i en del af deres fremtidige scenarier arbejder med kombinationer til andre trafikformer fx cyklen.
- Man kan sige, at vi tager livtag om livskvalitet og trafik, fordi vi ser de problemer, der viser sig tydelig som udtryk for begrænsninger for mange mennesker i forhold til at have adgang til at være en aktiv del af samfundslivet, siger Michael Knørr Skov
Forskning og teknologi
Han beklager samtidig, at også på infrastrukturområdet ses perspektivløse nedskæringer på universiteternes forskning.
- Det betyder, at vi i Danmark ikke får gennemtygget og udviklet alt den viden, der er på området, og vi står derfor dårligt, når vi fx skal implementere udenlandske løsninger til danske forhold.
Udviklingen på trafikområdet går generelt meget stærk, og grundlæggende er det reelt vanskeligt at forudsige, hvordan vores samfund udvikler sig herunder trafikalt. Hvad med fremtidens selvkørende teknologier, og er det overhovedet ansvarligt at rådgive politikerne om, hvilke valg de i dag skal tage med virkning om måske 30 eller 40 år?
- I tænketanken har vi nogle af de bedste hoveder med viden og erfaring om infrastruktur og transport. Og selv ikke de kan forudsige, hvad der vil ske og hvor hurtigt. Men vi kan i vores anbefalinger om byplanlægning og byudvikling være teknologiparate i videst mulige omfang, siger Michael Knørr Skov og lover, at tænketanken først og fremmest har fokus på sunde og effektive sammenhænge mellem forskellige transportformer, så vi sparer tid og ressourcer og øget livskvaliteten.
- Det kan så ske i førerløse tog, busser eller biler, for selvfølgelig skal teknologien hjælpe os på vej.
Michael Knørr Skov præsenterer tænketankens ni anbefalinger og inviterer til en åben debat onsdag eftermiddag på Vejforum 2024.
Fælles løsninger. Foto: Rasmus Hjortshøj. |
Livskvalitet. Foto: Lars Just. |